Indlæser Begivenheder

Årskursus 2023 – Voldtægt

Dansk Selskab for Retsmedicins Årskursus afholdes i år på Hotel Faaborg Fjord og temaet er voldtægt. Emnerne vil spænde vidt og omfatter blandt andet den praktiske efterforskning, analyse af prøver, håndtering af sagerne i retten samt profilering af ofre og gerningsmænd. Kurset vil, som vanligt, foruden selve årskurset, også indeholde et socialt formøde og et videnskabeligt formøde.

Årskurset er i år med både foredrag og workshops afholdt af indenlandske og udenlandske eksperter.

Målgruppen for deltagelse er medlemmer af Dansk Selskab For Retsmedicin, yngre læger under uddannelse inden for retsmedicin, retsgenetikere, politiet, kriminalteknikere, anklagemyndigheden, Styrelsen for Patientsikkerhed, forsvarsadvokater, retsodontologer, andet sundhedsfagligt personale og samarbejdspartnere i øvrigt.

Invitationen må gerne videresendes til samarbejdspartnere for hvem kurset måtte være interessant.

Spørgsmål vedrørende kurset kan rettes til Søren Christoffersen, Retsmedicinsk Institut, SDU (mail)

 

Invitation til Årskursus 2023

Program

 

Registrations are closed for this event

 

Videnskabeligt formøde

Abstracts til det videnskabelige formøde er yderst velkomne, og emnet for abstractet behøver ikke være kursusrelateret.

Abstractet kan formuleres på dansk eller engelsk med højst 200 ord. Det skal indeholde titel, forfatter(e) inklusive tilhørssted, og en kort beskrivelse omfattende forskningsmål, metode, resultater, diskussion og/eller konklusion samt ønsket om henholdsvis poster eller oral præsentation.

Det tilstræbes, at orale præsentationer omhandler forskning, mens cases, intentionserklæringer, projektbeskrivelser og så videre henvises til posters.

For posters gælder, at dimensioner maksimalt må være 110 cm i højden x 90 cm i bredden (svarende til A0-format).

Der vil være opsat opslagstavler til ophængning af posters. Der afsættes tid til, at man kan stå ved sin poster og svare på spørgsmål.

Der er en hovedpræmie på 5.000 DKK til henholdsvis bedste poster og bedste præsentation – valget sker ved simpelt flertal blandt kursusdeltagerne.

Deadline for abstracts er den 29.09.2023. Der gives tilbagemelding om deltagelse med poster eller frit foredrag senest den 06.10.2023.

 

Abstracts sendes til speciallæge, lektor Birgitte Schmidt Astrup bastrup@health.sdu.dk med angivelse af titel, forfatter(e) inklusive ”hvem præsenterer”, og ønsket præsentationsform.

 

Socialt formøde

Det sociale formøde indeholder i år en guidet rundvisning i Arresten i Faaborg og besøg på Øhavsmuseet i hold. Middagen bliver serveret i og udenfor Øhavsmuseets lokaler på havnen i Faaborg.

I Arresten i Faaborg fortæller fængselsguiden om det barske liv bag tremmer før og nu, og bagefter kan vi gå på opdagelse i den historiske arrest og byret. Der vil være en guidet rundvisning særligt tilrettelagt til kursusdeltagerne.

På Øhavsmuseet vil du blive ledt gennem fem tidsaldre, hvor du vil opleve, hvordan mennesket til alle tider er blevet påvirket af naturen. Du vil blive testet og mærke naturens kraft på din egen krop. Når du bevæger dig gennem udstillingen på Øhavsmuseet, åbner der sig en magisk verden for dig. Du vil finde ind til dig selv og opdage, at du er del af noget større, hvor alt er forbundet.

 

Deltagergebyr

A: 3.000 DKK – dækker videnskabeligt formøde, Årskursus og kursusmiddag, al forplejning er inklusive.

B: 3.500 DKK – dækker socialt formøde, videnskabeligt formøde, Årskursus og kursusmiddag, al forplejning er inklusive.

 

Overnatning

Der er reserveret et større antal værelser på Hotel Faaborg Fjord, enkeltværelse 900 DKK, twinværelse 1.200 DKK (inklusive morgenmad) samt på nærtliggende Danland Faaborg, enkeltværelse 900 DKK (morgenmad på Hotel Faaborg Fjord).

For hver deltager anføres ved kursustilmelding, om der ønskes overnatning.

Afregning sker direkte med Hotel Faaborg Fjord ved udtjekning og Danland Faaborg ved indtjekning.

 

Betaling for mødedeltagelse

Indenlandske: Jyske Bank, Dalum Registreringsnummer: 5053 Kontonummer: 11 41 500.

Udenlandske: Jyske Bank, Dalum IBAN-nummer: DK 31 50 53 000 11 41 500 SWIFT-kode: JYBA DKKK.

Ved indbetalinger i forbindelse med kursusdeltagelse og lignende, skal det entydigt fremgå, hvem og hvad indbetalingen omfatter.

Ofte vil der kunne oprettes en ”note/meddelelse til modtageren” hvor disse oplysninger kan anføres. Er dette ikke muligt, mailes disse oplysninger til kassereren.

 

Ved spørgsmål om indbetaling, eller hvis EAN-faktura ønskes med samlet fakturering for en institution med flere deltagere, kontaktes kasserer Chris Andersen på e-mail kasserer@forensic.dk