Retspatologi

Den retspatologiske del af retsmedicinen omfatter undersøgelser af afdøde. Det kan være retslægelige ligsyn, findestedsundersøgelser i forbindelse med mistænkelige dødsfald eller drab, retslægelige obduktioner eller regionsobduktioner.

• Retslægelige ligsyn. Dødsfald der omfattes af sundhedsloven §179 (selvmord, ulykker, drab, pludselig død, behandlingsfejl m.m), skal indberettes til politiet. Formålet er at klarlægge omstændighederne omkring disse dødsfald, såfremt der er nogen der skal holdes ansvarlige eller for at belyse sygdomme der kunne have haft betydning for dødsfaldet. I retsmedicin foretages retslægelige ligsyn i forbindelse med findestedsundersøgelser. Derudover varetager Retsmedicinsk Institut i København de retslægelige ligsyn for Københavns Politi, mens de retslægelige ligsyn i den øvrige del af landet foretages af læger i Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Det retslægelige ligsyn foretages af en af ovennævnte læger i samarbejde med en politibetjent, modsat de almindelige ligsyn der kan foretages af en almen praktiserende læge eller sygehuslæge alene.
• Findestedsundersøgelser udføres i tilfælde af mistænkelige dødsfald eller åbenlyse drab, hvor politiet tilkalder en retsmediciner og politiets egne kriminalteknikere. Mens kriminalteknikerne sørger for sporsikring og dokumentation af selve findestedet, er det retsmedicinerens opgave at foretage sporsikring på liget og foretage en foreløbig dokumentation af eventuelle læsioner på stedet. Findestedsundersøgelsen afsluttes med et retslægeligt ligsyn, hvor man på stedet afgiver en foreløbig vurdering af dødsårsag og evt. dødsmåde til politiets efterforskere. En endegyldig fastlæggelse og vurdering af læsioner, dødsårsag og dødsmåde vil blive fastslået ved en efterfølgende retslægelig obduktion.
• Retslægelige obduktioner foretages som udgangspunkt på begæring af politiet, hvor man ved det retslægelige ligsyn vurderer, at en obduktion er nødvendig for at klarlægge omstændighederne omkring et dødsfald til fulde. Derudover kan arbejdsskadestyrelsen, Forsvarets Auditørkorps m.fl. også begære en retslægelig obduktion.
  En retslægelig obduktion består af en udvendig undersøgelse med beskrivelse af tøj og eventuelle læsioner og en indvendig undersøgelse hvor alle organer undersøges og eventuelle sygdomstegn eller læsioner dokumenteres, og der udfærdiges en obduktionserklæring til rekvirenten. Derudover kan man efter sagens omstændigheder foretage yderligere undersøgelser i form af retskemiske, vævsmikroskopiske, biokemiske, mikrobiologiske eller retsgenetiske undersøgelser. Når alle resultater af de supplerende undersøgelser foreligger fremsendes en endelig erklæring til rekvirenten.
• Regionsobduktioner er en relativt ny ting. Tidligere var det kun politiet m.fl. der kunne begære en retslægelig obduktion, mens hospitalsafdelinger og almen praktiserende læger kun havde mulighed for at få foretaget lægevidenskabelige obduktioner på en patologiafdeling.
  Siden 2021 blev der skabt mulighed for behandlende læger (regionsansatte, almen praktiserende m.fl) at rekvirere obduktion af afdøde i tilfælde af pludseligt og uventede død, hvor politiet ikke ønsker obduktion. Disse regionsobduktioner foretages på et af de retsmedicinske institutter. Det overordnede formål er at afdække – eller udelukke – eventuel arvelig sygdom som dødsårsag, således der kan skabes det bedst mulige grundlag for at tilbyde eventuel udredning, forebyggende kontrol og behandling af de pårørende. For nærmere information vedrørende arbejdsgange, henvisning og kontakt til hver enkelt Regions visitationskoordinator se: https://nbv.cardio.dk/arv (afsnit 32.8) 

Forskning

Forskningsområderne inden for retspatologien er mange og repræsenterer selvfølgelig specifikke emner, som man klassisk forbinder med retsmedicin. Men også områder inden for sundhedsvidenskaben som man måske ikke lige ville tænke kunne høre ind under specialet, bliver der forsket i, idet man i arbejdet med afdøde har et andet udgangspunkt end i øvrige lægevidenskabelige specialer. Nedenfor er listet nogle af de forskningsområder som der arbejdes med:

• Drab. Der er lavet flere studier om drab i Danmark og Grønland, hvor man har kortlagt typer af drab, omstændighederne omkring drabene m.m. Senest har speciallæge i retsmedicin, ph.d. Asser Thomsen, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet færdiggjort sin ph.d. omhandlende drab i Danmark 1992-2016, hvor der ud over de videnskabelige artikler også er kommet flere avisartikler og en bog ud af.
• Retsmedicinsk radiologi. Alle de retsmedicinske institutter har deres egen CT-scanner, København har deres egen MR-scanner og Aarhus har mulighed for MR-scanning hos samarbejdspartnere. Alle afdøde, der skal obduceres, bliver CT-scannet forud for obduktionen og nogle bliver også MR-scannet. Ud over at bidrage med information til obducenten forud for obduktionen, så danner scanningerne også grundlag for et stort forskningsfelt, hvor man blandt andet arbejder med udvikling og forbedring af eksisterende metoder, implementering af nye undersøgelsesmuligheder, forbedret post mortem diagnostik m.m.
• Hjertepatologi. Sygdomme i hjertet kan føre til pludselig og uventet død. Oftest vil sådanne dødsfald blive retslægeligt obduceret. Forskningen inden for dette felt fylder derfor en del, hvor man f.eks. i København siden 2018 har haft et professorat i retsmedicinsk kardiologi. Derudover har fokus på hjertepatologien og samarbejdet med Danske Regioner og sundhedsstyrelsen også ført til indførelsen af muligheden for regionsobduktioner.
• Psykisk sygdom. Gennem de seneste år har et større forskningsprojekt – SURVIVE – lad de døde gavne de levende, undersøgt årsager til overdødelighed blandt psykisk syge, som man kunne afdække ud fra et obduktionsgrundlag. Her undersøgte man blandt andet betydningen af hjerte- og hjertekarsygdom, metabolisme, kronisk stress, lægemidler samt epigenetisk og genetisk betydning for hjerterytmeforstyrrelser.
• Andre forskningsområder indbefatter også retsmedicinsk neuropatologi, misbrugsrelaterede dødsfald og moderne retslægelige ligsyn m.m.

Se mere på de enkelte institutters hjemmeside for mere information om deres forskningsprojekter.