Kære medlemmer,
Vi mangler en delkursusleder til et endagskursus om jura i retsmedicin.
Som delkursusleder skal du planlægge et kursus. Kurset er endags, dvs fra kl 9 – 16. Kurset kører hvert fjerde år og første gang er i år – 2026.
Du skal skrive en målbeskrivelse, hyre oplægsholdere/undervisere, skaffe et lokale og sørge for forplejning.
Emnet er *Jura i retsmedicin*. Fx lidt om vores retssystems opbygning, retspleje og retsplejebegreber, anklagemyndighedens brug af vores erklæringer, sagsforberedelser, domsafsigelser. Hvordan vidner en retsmedicinsk ekspert i retten?
Du får ret frie hænder, men skal klæde kommende speciallægekolleger på til at kunne gebærde sig professionelt i vores danske retssystem.
Du refererer til hovedkursuslederen som er Birgitte Schmidt Astrup, SDU, som også giver en grundig indføring i jobbet og tilbyder løbende sparring.
Løn pr kursus: 8000 kr.
Du er:
Speciallæge i retsmedicin med minimum et par års erfaring.
Ansat på et af de tre institutter, KU, AU eller SDU
Interesseret i undervisning og undervisningspædagogik. Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav, da du ikke selv skal undervise, men forståelse og interesse for ’den gode undervisning’ er vigtig.
Ansøgning sendes til hovedkursusleder Birgitte Schmidt Astrup bastrup@health.sdu.dk og formand for uddannelsesudvalget Lars Löchte lars.löchte@sund.ku.dk
Ansøgningsfrist 1. juni 2026